Om Strynø Havn

Strynø Havn blev i 2009 renoveret og udbygget til dobbelt størrelse med midler fra A.P. Møllers Fond og på baggrund af ihærdige øboeres indsats.

Havnen byder på 26 gæstepladser, gode badefaciliteter, en lille sejlerstue, køkken, legeplads og grillpladser. Der er vand og el på broerne.

Den gamle færgeventesal på brohovedet er istandsat og et hyggeligt ly, hvis vejret skulle være dårligt.

Der kan bades fra havnens søndre mole.

Der er 1 km til Strynø by midt på øen med købmand, kro og kirke. Her er også øens særkende, det kransepyntede majtræ, en stor flagstang som hvert år bliver malet, pyntet med kranse og rejst en lørdag i maj. På øen er der flere spisesteder.

Som gæst oplever man den særlige ro og fred, der præger småøerne. Strynø Beboerforening udlejer cykler for 20 kr. pr. dag til en tur ad de små veje. Cyklerne finder man ved havnen.

Øen har sin egen hjemmeside